Trivsel som fundament – sådan løfter vi fagligheden i folkeskolen

Af Anders Høeg, lærer og AKT-vejleder.

Det er let at lade sig opsluge af diskussioner om Pisa-resultater og testscore. Men midt i kampen om faglige mål peger både ny og veletableret forskning på det samme: Trivsel er ikke bare vigtig – den er forudsætningen for læring. Spørgsmålet er, hvordan vi i praksis arbejder med det, og hvad det kræver af os som skolefolk.

Trivsel og læring går hånd i hånd

Når elever trives, lærer de mere. Så klart lyder budskabet fra både nationale undersøgelser og praksiserfaringer fra skoler rundt om i landet. En rapport fra Center for Folkeskoler og Uddannelsesforskning (2023) viser, at trivsel hænger tæt sammen med motivation, deltagelse og faglig udvikling. Samtidig dokumenterer den seneste Nationale Trivselsmåling (UVM, 2024), at selv små forbedringer i klassens sociale klima kan aflæses direkte i elevernes faglige udbytte.

Artikler og cases fra fx folkeskolen.dk bekræfter: Når vi arbejder systematisk med relationer, fællesskab og inddragelse, styrkes både undervisningsmiljøet og elevernes udbytte. Det gælder i både indskoling, mellemtrin og udskoling – og i alle skoleformer.

Hvad betyder det for skolens hverdag?

Trivsel skal være et fælles anliggende
Det kræver en bevidst indsats at gøre trivsel til en strategisk prioritet – ikke en hyggeaktivitet i ny og næ. Ledelsen, teamene og det pædagogiske personale skal samarbejde tæt, og trivsel bør tænkes ind i både årsplaner, mødestrukturer og daglig praksis.

Relationer er ikke en ekstraopgave
Lærere og pædagoger har travlt – men relationer er ikke det, man tager sig af "hvis der er tid". De skal være integreret i undervisningen. En venlig hilsen ved døren, en spørgerunde i starten af timen, eller et blik for den stille elev kan være afgørende.

Fællesskabet skal plejes løbende
Klassekultur kommer ikke af sig selv. Den skal bygges, vedligeholdes og udvikles. Det kræver tid, tydelighed og et fælles sprog for, hvad det vil sige at høre til.

Fem konkrete råd – lige til at bruge

Her er nogle af de greb, vi ved virker:

1. Skab stærke relationer fra start
   Navnelege, små snakke, og opmærksomhed på hver enkelt elev skaber tryghed og kontakt – særligt i overgange og nye klassesammenhænge.

2. Brug klassens ressourcer aktivt
   Sæt elever i makkerpar og grupper, og lad dem skifte roller. Giv plads til, at alle kan være noget for nogen – også uden for det faglige.

3. Tag temperaturen – ofte og ærligt
   En enkel tjek-ind, en smiley på tavlen eller et hurtigt spørgeskema kan afsløre mistrivsel, før den bliver til et problem.

4. Giv eleverne indflydelse
   Lad dem vælge arbejdsformer, deltage i klasseregler og få medansvar for aktiviteter. Det styrker både engagement og ejerskab.

5. Inddrag forældrene og kollegerne
   Gode dialoger om trivsel kræver samarbejde – både i teamet og i skole-hjem-samarbejdet. Del bekymringer og små sejre.

Faglighed bygges på tryghed

Det centrale budskab er simpelt: Vi kan ikke tale om faglig udvikling uden at tale om trivsel. Hvis eleverne skal lære, skal de føle sig set, hørt og holdt af. Det kræver, at vi prioriterer det sociale og relationelle arbejde – ikke som noget ekstra, men som en integreret del af undervisningen.

Når vi tør insistere på, at trivsel er lige så vigtig som læseplaner og læringsmål, skaber vi en skole, hvor børn får lyst til at lære – og mod på at være.

Hvad gør I hos jer?

Hvordan arbejder I med trivsel i din klasse eller på din skole? Har I erfaringer, I vil dele – eller ideer, der kan inspirere andre? Brug kommentarfeltet og vær med til at gøre stemmerne i folkeskolen endnu stærkere.

*Kilder:

• "Trivsel og faglighed – Hånd i hånd i praksis", Center for Folkeskoler og Uddannelsesforskning, 2023

• "National Trivselsmåling 2024", uvm.dk

• "Lærer: Fagligt løft starter med sociale bånd", folkeskolen.dk, 2024

• "Relationer og læring – hvorfor det virker", UCC, 2024*