Lærer-elev-relationer: Nøglen til Trivsel og Læring i Folkeskolen
Hvordan stærke relationer mellem lærere og elever kan blive folkeskolens største styrke i en tid med nye udfordringer.
I en tid, hvor folkeskolen står over for mange udfordringer som inklusion, store klassestørrelser og øget fokus på test og læringsmål, kan det være nemt at glemme, hvad der egentlig er kernen i god undervisning: relationen mellem læreren og eleven. I Danmark, hvor folkeskolen bygger på værdier som ligeværd, fællesskab og trivsel, er denne relation vigtigere end nogensinde.
Relationer: Mere end blot undervisning
Folkeskolen er ikke kun et sted, hvor eleverne lærer at læse, skrive og regne. Den er også en social arena, hvor børn og unge formes som mennesker. Lærer-elev-relationen er derfor ikke kun en praktisk nødvendighed for at kunne gennemføre undervisningen, men en grundlæggende byggesten for, at eleverne kan trives og udvikle sig. Som skoleforsker Louise Klinge påpeger, er det relationen, der gør, at læreren kan møde eleven der, hvor han eller hun er – fagligt, socialt og emotionelt.
Det betyder, at en god lærer-elev-relation ikke blot handler om, at læreren skal være venlig eller forstående. Det handler om, at læreren formår at skabe et rum, hvor eleven føler sig set og hørt, og hvor der er plads til både at fejle og udvikle sig.
De danske udfordringer
I den danske folkeskole ser vi i dag en række udfordringer, der kan gøre det svært for lærerne at skabe og vedligeholde disse vigtige relationer. Klassestørrelserne er steget i mange kommuner, og det kan være svært for en lærer at finde tid og energi til at opbygge en stærk relation med hver elev. Det kan også være en udfordring at håndtere en stor elevgruppe med meget forskellige behov – især i inklusionsklasser, hvor elever med særlige behov kræver ekstra opmærksomhed.
Et andet problem er den øgede administrative byrde, som mange lærere oplever. Undervisningsministeriet har indført flere krav til dokumentation og evaluering, hvilket tager tid væk fra den direkte kontakt med eleverne. Når lærerne bruger en stor del af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og skrive rapporter, er det svært at prioritere den nære kontakt med eleverne.
Endelig har mange elever i dag et mere mangfoldigt sæt af udfordringer end tidligere generationer. Flere elever kæmper med mentale sundhedsproblemer som angst, stress og koncentrationsbesvær, og det stiller nye krav til lærernes relationskompetence.
Relationskompetence – hvad kræver det?
At kunne skabe stærke relationer med eleverne kræver en særlig type kompetence, som i dag ofte omtales som relationskompetence. Det handler om at kunne forstå og reagere på elevernes behov, følelser og adfærd på en måde, der styrker deres læring og trivsel.
En lærer med stærk relationskompetence kan navigere i både små og store konflikter, være opmærksom på subtile signaler fra eleverne og justere sin undervisning, så den passer til den enkelte elev. Men vigtigst af alt handler det om, at læreren har tid og mulighed for at opbygge den tillid, som danner fundamentet for gode relationer.
Her kan efteruddannelse i relationskompetence være en vigtig ressource. Kurser og forløb, hvor lærerne lærer at bruge værktøjer som dialogisk klasseledelse og feedback-samtaler, kan styrke lærernes evne til at kommunikere med deres elever på en måde, der fremmer både læring og trivsel.
Praktiske løsninger i den danske folkeskole
Hvordan kan vi i Danmark styrke lærer-elev-relationer i praksis? Der er flere tiltag, som allerede er i gang, men som med fordel kunne udbredes:
Mindre hold og differentieret undervisning: Flere folkeskoler er begyndt at eksperimentere med undervisning i mindre hold, især i fag som dansk og matematik. Dette giver læreren bedre mulighed for at komme tæt på eleverne og forstå deres individuelle behov. I nogle skoler bruges også såkaldt "co-teaching", hvor to lærere deler en klasse, så der er flere hænder til at hjælpe og støtte eleverne.
Samtaletid: Flere skoler har indført faste elevsamtaler, hvor læreren har tid til at tale med hver enkelt elev om både faglige og sociale udfordringer. Det kan være en stærk måde at skabe tillid og åbenhed på, hvor eleven føler, at han eller hun har lærerens fulde opmærksomhed.
Mentorordninger: Flere kommuner arbejder også med mentorordninger, hvor en lærer eller pædagog får en særlig rolle som mentor for en mindre gruppe elever. Dette kan især være effektivt for sårbare elever, som har brug for ekstra støtte og en tættere relation til en voksen.
Fokus på trivsel: Et nødvendigt skridt
Hvis vi ønsker, at eleverne skal præstere bedre fagligt og trives i skolen, må vi starte med at skabe de rette betingelser for gode relationer mellem lærere og elever. Forskning viser, at trivsel og faglighed hænger uløseligt sammen. Elever, der trives, lærer bedre, og lærere, der har tid til at opbygge relationer, kan gøre en større forskel for den enkelte elev.
Derfor er det nødvendigt, at politikerne i fremtiden prioriterer trivsel lige så højt som faglige mål i folkeskolen. Det kræver, at lærerne får flere ressourcer – ikke blot i form af mindre klassestørrelser, men også gennem efteruddannelse og færre administrative opgaver.
Konklusion
Lærer-elev-relationer er hjertet i en velfungerende folkeskole. I en dansk kontekst, hvor vi vægter fællesskab og lighed højt, må vi sikre, at lærerne har de rette vilkår til at skabe de stærke relationer, der får eleverne til at trives og lære bedst muligt. Når vi investerer i relationerne, investerer vi ikke blot i elevernes faglige fremtid, men også i deres personlige udvikling som hele mennesker.
Mette Lindholm
Uddannelseskonsulent og tidligere folkeskolelærer
