Hvorfor straf ikke virker – og hvordan vi i stedet kan støtte børn i folkeskolen
Fra straf til forståelse: Hvordan vi kan fremme børns trivsel og adfærd i folkeskolen
Straf har længe været en del af mange skolesystemer, når elever ikke opfører sig, som vi voksne forventer. Men spørgsmålet er, om straf egentlig virker. I de senere år er der opstået en øget forståelse af, at straf ikke er det mest funktionelle middel til at ændre børns adfærd. Tværtimod viser forskning og praksis, at børn gør det bedste, de kan, inden for de rammer, vi som voksne skaber for dem. Hvis de ikke lever op til forventningerne, er det ofte et tegn på, at noget i de rammer ikke fungerer – ikke, at barnet er "dårligt".
Strafens begrænsninger – hvorfor det ikke virker på lang sigt
Straf kan give en midlertidig løsning på et problem, hvor barnet stopper en uønsket adfærd her og nu. Men problemet er, at straf ikke adresserer de underliggende årsager til adfærden. Når vi straffer et barn, risikerer vi at fokusere på symptomerne frem for selve problemet. Og endnu værre: vi risikerer at skabe afstand mellem barnet og de voksne, som netop skulle være dem, der guider og støtter.
Børn, der møder straf, kan ofte opleve en følelse af skam eller frustration, uden at de nødvendigvis forstår, hvad de kunne have gjort anderledes. Straffen lærer dem ikke, hvordan de bedre kan håndtere svære situationer fremover. Tværtimod risikerer vi at skabe en kultur, hvor børnene bliver mere optagede af at undgå straf end af at lære og udvikle sig.
Børn gør det bedste, de kan – hvordan skaber vi bedre rammer?
Grundtanken bag meget moderne pædagogik er, at børn altid gør det bedste, de kan, med de ressourcer, de har til rådighed i det øjeblik. Når et barn opfører sig uhensigtsmæssigt i skolen, er det ofte et tegn på, at barnet står i en situation, som det ikke kan håndtere bedre. Derfor bør vores fokus som voksne ikke være på at straffe adfærden, men på at forstå den: Hvad er det, barnet forsøger at kommunikere? Hvilke behov ligger bag adfærden?
Her er det afgørende, at vi som voksne – lærere, forældre og pædagoger – skaber de rette rammer og støtter barnet i at navigere i de svære situationer. Det handler om at møde børnene med nysgerrighed og empati: Hvad foregår der i barnets verden lige nu? Er der noget, barnet mangler, som vi ikke har været opmærksomme på? Måske er det sociale relationer, der er svære, eller en opgave, der virker uoverskuelig. Når vi først forstår baggrunden, kan vi sætte ind med støtte, der hjælper barnet til at udvikle nye strategier.
Relationer frem for straf
Relationer er helt centrale i børns udvikling og trivsel. Når vi som voksne bygger stærke, tillidsfulde relationer til eleverne, skaber vi også grobund for positiv adfærd. Når børn føler sig trygge og anerkendte, har de langt lettere ved at regulere deres følelser og handle hensigtsmæssigt. Det er i trygge relationer, at børn tør fejle og lære af deres fejl – uden frygt for at blive straffet.
Et godt eksempel kan være situationen, hvor et barn har svært ved at sidde stille i timerne. I stedet for at straffe barnet for uro kan vi spørge: Hvorfor har barnet svært ved at sidde stille? Måske er der behov for flere pauser, eller måske skal undervisningen tilpasses, så den er mere engagerende. Ved at ændre rammerne frem for at ændre barnet skaber vi et læringsmiljø, hvor flere børn kan trives.
At erstatte straf med støtte – hvordan gør vi?
Hvis vi anerkender, at straf ikke er en funktionel metode, skal vi finde bedre alternativer til at hjælpe børnene på vej. Her er nogle strategier, der kan erstatte straf:
Forståelse og dialog: Når et barn opfører sig uhensigtsmæssigt, skal vi prøve at forstå, hvad der ligger bag adfærden. Gå i dialog med barnet og spørg: "Hvad skete der?" og "Hvordan kan vi løse det sammen?" Ved at inkludere barnet i løsningen, viser vi, at vi har tillid til deres evne til at lære og forbedre sig.
Positiv forstærkning: I stedet for at fokusere på negativ adfærd kan vi vælge at fremhæve de positive handlinger. Når vi ser, at barnet gør noget godt, er det vigtigt at anerkende og forstærke denne adfærd. Det skaber motivation og bygger selvtillid hos barnet.
Støtte frem for straf: Når børnene møder udfordringer, skal vores første instinkt være at støtte dem. Det kan være ved at tilbyde ekstra hjælp i skolen, skabe en mere struktureret hverdag eller tilbyde en mere visuel tilgang til læring. Jo mere vi støtter børnenes individuelle behov, jo bedre forudsætninger giver vi dem for at klare sig.
Fleksible læringsmiljøer: Nogle børn har brug for særlige rammer for at kunne trives. Det kan være mere bevægelse i undervisningen, mulighed for at arbejde med hænderne eller et mere roligt hjørne, hvor man kan trække sig tilbage. Ved at skabe et fleksibelt læringsmiljø imødekommer vi børnenes forskellige behov og skaber plads til alle typer af elever.
Sammen skaber vi bedre betingelser for børnene
Når vi som voksne tager ansvar for de rammer, vi skaber for børnene, kan vi løfte dem frem for at straffe dem. Børnene i folkeskolen gør det bedste, de kan – altid. Hvis de ikke lever op til vores forventninger, er det op til os at tilpasse miljøet og finde de rigtige støttemekanismer, der kan hjælpe dem på vej. Ved at bygge på forståelse, empati og stærke relationer kan vi skabe en folkeskole, hvor alle børn har mulighed for at trives og udvikle sig.
Lad os sammen tage ansvar for de rammer, vi skaber – og give børnene den støtte, de har brug for, frem for at straffe dem, når de fejler. Det er vejen til en stærkere, mere inkluderende folkeskole.
SkriBENT
Folkeskolens Stemme
