Forskning i øjenhøjde: Sådan bringer vi ny viden ind i klasseværelset

04-08-2025

Af Line Madsen, lærer og faglig vejleder, Københavnsområdet

Hvordan omsætter vi ny viden til praksis i en hverdag, hvor tiden er knap, og kravene er mange? Den danske folkeskole er fyldt med engagerede lærere og pædagoger, men det kan være en udfordring at finde vej fra rapport til tavle. Her giver vi et overblik over aktuel forskning – og hvordan den kan styrke både faglighed og trivsel i skolen.

Når forskning skal leve i praksis

Forskning kan ofte føles fjern fra virkeligheden i 7.B, men netop i de små greb og rutiner kan ny viden gøre en stor forskel. De seneste år har budt på en række danske studier og erfaringer, som giver klare pejlemærker: Hvad virker – og hvordan kan vi bruge det?

Blandt de mest fremtrædende pointer er fire områder, der igen og igen nævnes i rapporter og på fagportaler som folkeskolen.dk og uvm.dk:

4 nøglefund fra ny dansk skoleforskning

1. Relationer er fundamentet for læring
Stærke relationer mellem lærer og elev er ikke bare rare – de er nødvendige. Tillid, tryghed og gensidig respekt skaber grobund for både motivation og læring. Her peger flere studier på lærerens relationelle kompetencer som en kerne i professionen.

2. Differentiering og inkluderende fællesskaber giver bedre udbytte for alle
Når undervisningen tilpasses elevernes forskellige forudsætninger, bliver flere inkluderet – og flere lærer mere. Det kræver både fleksibilitet, kollegial sparring og mod til at prøve nye organiseringsformer.

3. Struktur og feedback skaber faglig progression
Klarhed om mål og konkret, løbende feedback er blandt de mest veldokumenterede veje til læring. Elever skal vide, hvad de skal – og hvordan de kan blive bedre.

4. Fordybelse styrker engagement og vedholdenhed
Når elever får lov at nørde med et emne, vokser både interessen og de faglige færdigheder. Men fordybelse kræver tid – og en tydelig didaktisk retning.

Fra viden til handling: Hvad kan vi gøre?

Relationer og differentiering fremhæves ofte som afgørende – men også svære at arbejde med under pres. Alligevel viser erfaringerne, at små justeringer kan føre langt. Her er nogle forslag til konkrete greb i praksis:

Skab relationer i hverdagen:

  • Brug fælles morgenstarter med navnerunde, beskeder eller musik

  • Indfør korte 'relationspauser' – små samtaler før eller efter frikvarteret

  • Vis oprigtig interesse for elevernes liv og anerkend deres indsats

Differentier undervisningen:

  • Lad elever vælge mellem forskellige udtryksformer og opgavetyper

  • Arbejd med fleksible grupper, hvor rollerne skifter

  • Del læringsmål tydeligt og følg op med elevrefleksion

Giv målrettet feedback og struktur:

  • Giv anerkendende og konkret feedback undervejs – ikke kun til sidst

  • Indfør faste rutiner og visuelle oversigter

  • Brug makker- og selvevaluering som en del af undervisningen

Giv plads til faglig fordybelse:

  • Afsæt tid til projekter og temaer, hvor eleverne kan dykke ned i stoffet

  • Inddrag elevernes egne interesser i planlægningen

  • Lav 'nørdestationer' eller udstillinger, hvor elever deler deres fordybelse

Sammen styrker vi folkeskolen

Der er ikke én rigtig vej – men der er mange små skridt, der kan tages. Særligt når vi deler erfaringer og inspirerer hinanden, vokser både modet og mulighederne. Hvad virker hos jer? Hvordan bruger I ny viden til at justere praksis?

Del dine erfaringer her på Folkeskolens Stemme – for det er i fællesskab, vi løfter skolen.

*Artiklen bygger på viden fra:

  • EVA (2022), "Inklusion og undervisningsdifferentiering i folkeskolen"

  • Artikler fra folkeskolen.dk (2023)

  • Hattie, J. (2009), "Visible Learning"*

Share